HISTORIEN OM KLITGAARDEN
Kongefamiliens feriebolig
Klitgaarden blev opført i 1914 af Kong Christian X som privat feriebolig for kongefamilien, der talte den noget yngre Dronning Alexandrine og parrets to sønner. Kongeparret havde besøgt Skagen igennem flere år, da dronning Alexandrine følte sig særligt hjemme her, og kunstnerkolonien med P.S. Krøyer, Holger Drachmann og Anne og Michael Ancher havde sat Skagen på det kulturelle landkort.
Kongefamilien tilbragte forår, sommer og efterår på Klitgaarden igennem 25 år, og efter kongens død i 1947, blev Kongevillaen, som den kaldes i Skagen, benyttet af Dronning Alexandrine. Ved hendes død overtog Arveprins Knud villaen. Klitgaarden forblev i familiens eje indtil sommeren 1997, hvor arvingerne efter Arveprins Knud og Arveprinsesse Caroline Mathilde solgte ejendommen til Klitgaarden Fonden.
Skagens daværende kommunaldirektør Karen Krause-Jensen initierede arbejdet med at fundraise midler og omdanne Klitgaarden til et refugium, flankeret af kulturpersonligheder som forfatter Klaus Rifbjerg, advokat Niels Gangsted-Rasmussen og Louisiana-grundlægger Knud W. Jensen. Det lykkedes efter flere års intenst arbejde, og i 2000 blev Klitgaarden, efter nænsom ombygning og restaurering, indviet som refugium for kunstnere og videnskabsfolk.



Arkitektur og interiør
Klitgaarden er tegnet af datidens kendte arkitekt, Ulrik Plesner, der står bag adskillige bygninger i Skagen som Brøndums Hotel, stationerne ved Skagensbanerne og ombygningen af Skagens Kirke – flere af dem i samarbejde med arkitekt Thorvald Bindesbøll. Ulrik Plesner var uddannet ved Det Kongelige Kunstakademi i København og efter flere opgaver i Skagen, blev han anset for byens uofficielle stadsarkitekt.
Klitgaarden balancerer arkitektonisk mellem knejsende pondus og tilbagetrukket enkelhed. Mellem at være en kongefamilie værdig uden at være prangende. Her er ingen spir eller tårne, kun gennemtænkt, funktionel arkitektur, der gjorde op med tidens dominerende historicisme, farvesat efter stilen i Skagen med sine gule huse, røde tegl og hvidkalkede skorstene. Hovedbygningen med sine to korte fløje inviterer diskret ind udefra, men åbner sig mestendels mod havet indefra – som for at indikere, at bygningen værnede om Kongefamiliens privatliv.
Den engelske Arts & Crafts-bevægelse med William Morris i spidsen var det håndværksmæssige og æstetiske afsæt for møbler og interiør på Klitgaarden. Her lå fokus på kvalitetsmaterialer og synligt håndværk med tremmer som den bærende konstruktion og dekoration på stole, sofarygge, loftsfriser og paneler. Enkelt, men grafisk og nærmest ydmygt, taget residensens royale stamina i betragtning. Arkitekt Ulrik Plesner, der havde opholdt sig i England og her var blevet optaget af Arts & Crafts-bevægelsen, tegnede husets møbler, mens den lokale snedkermester Bødker omsatte dem i praksis.



Renovering af Klitgaarden, 2025
Da Klitgaarden åbnede som refugium i 2000 blev huset istandsat med ny kloakering, centralvarme og nyt tag. Ruminddelingen blev effektiviseret og bød nu på 14 værelser med plads til refugiets brugere. Kongens tidligere soveværelse med altan blev omdannet til mødelokale, mens Kronprinsens værelse med to senge er husets eneste dobbeltværelse.
Nu, et kvart århundrede senere, fremstår bygningen slidt af vind og vejr og trænger til vedligeholdelse udvendigt som indvendigt. Udvendigt er facader, vinduer, yderdøre, altan, tagrender, stakit og skure nogle af de bærende elementer, der skal opdateres. Indvendigt skal revner i murværk udbedres, og malede flader, badeværelser, gulve og træværk renoveres, ligesom arbejdsmøblementet på værelserne skal opjusteres til nutidige standarder.
Renoveringen forventes at stå færdig i slutningen af 2025 med fantastiske donationer fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, den filantropiske forening Realdania, Det Obelske Familiefond, Spar Nord Fonden, Sportgoodsfonden samt Slots- og Kulturstyrelsen.