ARBEJDSOPHOLD
Klitgaardens refugieånd
På Klitgaarden er der frihed til at arbejde og være. Man er fri af hverdagens vante gøremål og de hjemmelavede måltider serveres i spisesalen tre gange om dagen. Arbejdsmoralen er høj og de fleste brugere medgiver, at de får lavet tre gange så meget på Klitgaarden som derhjemme.
Kunstnere og forskere deler viden og indsigter ved måltiderne, hvor inspiration og synergier opstår naturligt. Dog opretholdes respekten for, at det er helt i orden at trække sig tilbage for at arbejde videre. Her er ingen krav om social forpligtelse, kun faglig lyst og viden – og en generøs refugieånd, der lever videre i takt med, at Klitgaardens gæster tjekker ud og ind.
Ønsker du arbejdsophold?
Klitgaarden er åben for individuelle refugieophold og større symposieophold for professionelle forskere, kunstnere og andre fagligt, skabende udøvere eller formidlere som kuratorer, præster eller andre, der har brug for fokuseret tid til at arbejde på et projekt. Som individuel kunstner kan du ansøge om Klitgaardens kunstnerlegat, ligesom forskere, kunstnere eller andre fagpersoner kan søge midler til et arbejdsophold hos fonde eller betale selv, så længe, de opfylder de faglige og professionelle krav.
Refugieopholdet er især for enkeltpersoner, der ønsker at arbejde med et forskningsmæssigt eller kunstnerisk emne. Det kan være forfattere, billedkunstnere, scenekunstnere, tonekunstnere, kunsthåndværkere, grafikere, designere eller forskere, universitetsansatte, Ph.d. studerende, forskergrupper, journalister, præster, virksomheder eller andre.
Symposieophold for flere personer henvender sig til forsknings- og højere undervisningsinstitutioner, kunstneriske organisationer mv. med deltagerantal på højst 20 personer. Der kan bo 15 personer fordelt på 13 enkeltværelser og ét dobbeltværelse på Klitgaarden. Ved øvrige deltagere kan Klitgaarden arrangere overnatning andre steder i Skagen. Forsker- og kunstnergrupper er også velkomne på Klitgaarden. På Klitgaarden er der rum og ro for alle og et større mødelokale til netop disse formål, men vigtigheden af gensidig hensyntagen understreges.
Reservation
For at reservationen kan blive endelig, indbetales et depositum på indenfor en given frist. Depositummet fungerer som á conto betaling ved den endelige afregning. I tilfælde af at opholdet bliver aflyst, væsentligt reduceret eller flyttet på dit initiativ, vil depositummet, i det omfang reservationen bliver overtaget af andre, kunne tilbagebetales.
Forplejning og priser
Der serveres tre måltider om dagen i spisesalen på Klitgaarden. Alle måltider er lavet fra bunden af lokale råvarer i sæson og serveres på buffet i Spisesalen. Morgenmad kl. 8.30 Frokost kl. 12.30. Aftensmad kl. 18.30.
Værelser - inkl. fuld forplejning
kr. 1.720,00
Mødelokale (max. 8 pers.) pr. dag kr. 600,00
Mødelokale (max. 20 pers.) pr. dag kr. 800,00
Atelierpris i hele perioden for ikke-logerende kunstnere
1 dag kr. 500,00
1 uge kr. 3.000,00
14 dage kr. 4.000,00
1 måned kr. 5.000,00
Alle priser er inklusiv moms. Der tages forbehold for prisstigninger.
Hvis vi ikke kan efterkomme dit ønske om opholdsperiode, kontakter vi dig for at undersøge, om vi sammen kan finde en anden periode.